Billedet viser en kunstners opfattelse af en enorm sky af kosmisk gas, som opf°rer sig som en naturlig ultraviolet laser nµr den gigantiske og ustabile stjerne Eta Carinae, som er en af de mest massive og h°jenergetiske stjerner i vores egen galakse, Mµlkevejen. Denne superlaser blev opdaget af et team, ledet af Kris Davidson fra University of Minnesota og som inkluderede ni andre deltagere fra USA og Tyskland. Fundet skete under nogle spektroskopiske unders°gelser foretaget med en spektrograf ombord pσ NASAs Rumteleskop.
Eftersom det er usandsynligt at en enkelt strσle fra denne sky ville blive rettet direkte mod Jorden, konkluderer astronomerne, at adskillige strσler mσ blive udsendt fra skyen i ale retninger - ligesom strσlerne fra en roterende spejlkugle pσ et diskotek. Den interstellare laser mσ stamme fra nogle voldsomme, kaotiske udbrud - som pσ tegningen er illustreret med r°dt - fra den lysstµrke stjerne.
En laser (forkortelse for Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation) danner en intens, sammenhµngende strσle af lys, nσr atomer eller molekyler i gas, flydende eller fast form, tvinger en indtrµngende blanding af b°lgelµngder - eller farver - til at arbejde i Θn fase pσ den samme b°lgelµngde. Selvom en naturlig, infrar°d laser blev opdaget i rummet i 1995, er disse meget sjµldne og denne nye, ultraviolette laser er aldrig blevet observeret f°r. Eta Carinae lyser adskillige millioner gange kraftigere end vores egen Sol og er hundrede gange mere massiv. Dette g°r den til en af de mest massive og mest lysstµrke stjerner, som man overhovedet har kendskab til. Superstjernen, som befinder sig 8000 lysσr borte i stjernebilledet Carina, gennemgik en enorm eksplosion for 150 σr siden. Stjernebilledet kan ikke ses fra Danmark. Til sammenligning ses en rigtig optagelse af Eta Carinae - ogsσ foretaget af Rumteleskopet. Billedet er en kombination af tre forskellige optagelser foretaget i r°dt, gr°nt og blσt lys.
Den svage, r°de sky, som omgiver stjernen, er dannet ved den eksplosion, som fandt sted for 150 σr siden. Materialet, som bevµger sig med en hastighed af mere end 2,5 millioner km i timen, bestσr for det meste af kvµlstof og andre elementer, som blev dannet i den massive stjernes indre og derefter udspyet i det interstellare rum.
Den lysere tσgestruktur tµttere pσ stjernen bestσr ogsσ af udskudt materiale. I modsµtning til den ydre tσge, er dette materiale meget partikelfyldt og reflekterer derfor lyset fra stjernen bedre. De nye data viser, at strukturen bestσr af to "balloner" af materiale, hvor den ene (°verste) bevµger sig i retning mod os og den anden (nederste) i modsat retning. Hver "ballon" er pσ st°rrelse med vores solsystem.